Forskellige tegninger fra Teiknibóks sider

På venstre side er der nogle billeder her og der. Dette opslag er typisk for Teiknibók (AM 673 a III 4to) som konceptbog. Øverst sidder nogle mænd i drikkelag, drikkende af horn, og djævelen har sneget sig ind i deres selskab. Nedenfor, i en ornamenteret cirkel, er der en blanding af et menneske og en løve, der leger med sværd; dette billede kunne være et koncept til en billedinitial, måske et d eller et o. Nederst på siden kan man se en mand i fuld galop. Man kan også se to hundelignende væsener over den riddende.

På højre side kan man se Kristus i midten som verdens frelser. Omkring ham er tegnene for de fire evangelister: en okse, en løve, en ørn og en bevinget mand eller engel. Kristus har en glorie på og sidder med verden ved sine fødder. Nedenfor er femte og sjette billede fra skabelsesberetningen; på det første skaber Gud dyrene, og ovenfor står: Hér öll ferfætt dýr (‘Her alle firfodede dyr’), på det sidste skaber han mennesket, Adam og Eva, og ovenover står: Hér er skapaður Adam og Eva (‘Her skabes Adam og Eva’). På dette billede ser man, i hvor dårlig stand og forrådnet pergamentet er mange steder i Teiknibók.