En bog i det mindste format

En bog i det mindste format, duodecimo, der indeholder fortællingen om den hellige Margrete (Margrétar saga), som det var godt at påkalde for kvinder, som kom i barselsnød. Små bøger som denne kunne man nemt have i lommen, og det var ofte kvinder, der ejede dem og havde dem på sig, hvis de ventede sig. Nogle gange læste man op af sagaen for sengeliggende kvinder, men bogen kunne også lægges eller ligefrem bindes på kvindens mave eller på hendes lår for at gøre fødslen lettere (AM 432 12mo).