Farvemidlerne brugt til illuminationer i middelalderen
Før man begyndte at masseproducere farver, delvist fremstillet af ikke-organiske stoffer, brugte man de stoffer, man kunne finde i naturen, til at blande og fremstille farver af, bl.a. til illuminationer i håndskrifter. Ud fra de varierede naturlige farvemidler, der blev brugt, må man regne med, at datidens folk havde en betydelig erfaring med og kendskab til plante-, dyre- og stenriget, og med stor fantasi udnyttede dem til at skabe kunstværker.

Fra begyndelsen af blev røde, grønne, violette og gule farver brugt til illuminationerne i håndskrifter i Europa. Med tiden udvidedes repertoiret, ikke mindst på grund af den arabiske indflydelse, der gav europæerne kendskab til endnu flere naturligt forekommende farver. Følgende stoffer ved man har været brugt ved illuminationerne i håndskrifter:

Fra planteriget:
• Brasiltræ (lat. Caesalpinia echinata) blev brugt til de røde farver, som kaldtes brasilin, verzino, brexillium eller brasileum.
• Rødder fra planter af snerreslægten (lat. Rubia tinctorium) blev brugt til røde farver og farvestof (eng. madder-red er en blodrød farve).
• Safran (lat. Crocus sativus) har violette blomster. Af dens støvfang kan man udvinde et orange krydderi, som også kan bruges i gul og orange farve.
• Persilleblade (lat. Petroselinum sativum) blev brugt til grønne farver.
• Vinrudens blågrønne blade (lat. Ruta graveolens) blev også brugt til grønne farver. Plantens form har været forbillede for kløver i spillekort.
• Logwood (Haematoxylon campechianum) er en træsort, som vokser vildt i Mexico og Mellemamerika. Den bliver brugt til rødlig violette eller purpurrøde farver.
• Lakmuslav (lat. Rocella) blev brugt til blårøde farver.
• Vajd (lat. Isatis tinctoria) blev brugt til indigo-blå farve.

Fra dyreriget:
• En æggebærende hun af en art af skjoldlus (lat. Coccus ilicis), der lever på egetræer, blev brugt til en skarlagenfarve, der blev kaldt for kermes. Den blev også brugt til lyserøde farver.
• Fra en æggebærende hun af en anden art af skjoldlus (lat. Coccus cacti), der lever på kaktusplanterne i de tropiske egne i Amerika, kan man udvinde en purpurrød farve, den såkaldte Cochineal. Farven kom til Europa fra Mexico i det 16. århundrede.
• En tredje skjoldlusearts larver (lat. Coccus lacca) blev brugt til en rød farve, der blev kaldt Gum Lac.

Fra stenriget:
• Af stenarten Lapis lazuli kunne man udvinde den blå farve ultramarine eller azure.
• Fra mineralet eller stenarten Crocus Martis kunne man få den gule farve, som også blev kaldt Safran fra Mars. Safran kan også være orange.
• Rødt ler, der indeholder jernoxid, blev brugt til rød okkerfarve. Okker kan være rødt eller gult.
• En blanding af guldsalte, tin og jernsalte gav den violette farve cassius.
• Spanskgrøn eller kobbergrøn er en grøn skorpe, der dannes på overfladen af kobberting, når den går i forbindelse med kultveilte. Den kan også fremkaldes ved at lægge kobber eller messing i eddike, tørre det og lave pulver af det lag, som har dannet sig på overfladen. Det blev brugt til den grønne farve verdigris.
Fra: Ancient Skins, Parchments and Leathers. S. 159—160.

Interessante lænker:
http://waynesword.palomar.edu/ecoph3.htm#saffron
http://www.cs.vassar.edu/~capriest/vikdyes.html