Lærdomssmule om forskellige synsvinkler i eddadigtene

Man har diskuteret emnebehandlingen og synsvinklen i nogle eddadigte, navnlig heltedigte, ud fra tanker om mænd og kvinders forskellige opgaver i samfund, hvor fasttømrede idéer hersker om fordelingen mellem kønnene eller kønnenes funktion. Digte som Brynhilds Færd til Hel (Helreið Brynhildar), Oddruns Klage (Oddrúnargrátr) og de tre Gudrunskvad (Guðrúnarkviður)samt Guðrúns klagesang i slutningen af digtet Gudrun ægger til Hævn (Guðrúnarhvöt) regnes fx blandt kvindeelegierne, digtning, hvor kvinder opregner deres lidelser. Man regner med, at denne slags digtning snarere er blevet fremført for kvinder end for mænd.

Krigerånden synes at herske i Det andet Kvad om Helge Hundingsbane (Helgakviða Hundingsbani II) og ubetinget hævnpligt er budskabet i Den grønlandske Atlekvad (Atlakviða), Det store grønlandske Atlekvad (Atlamál), Det gamle Hamderskvad (Hamðismál) og førnævnte Gudrun ægger til Hævn (Guðrúnarhvöt), der i virkeligheden er delt i to, hvor Guðrún mindes sine sorger i sidste del. Disse digte skulle så snarere appellere til mænd end kvinder.

Lærddomssmule om Ólafur Þórðarson hvítaskálds kendskab til runer

I Den Tredje Grammatiske Afhandling af Ólafur Þórðarson hvítaskáld, som dateres til omtr. 1250, er gengivet en runerække med 24 tegn, stemmende med norske runer fra den tid, d.v.s. i det 13. og 14. århundrede. Ólafur hvítaskáld opholdt sig ved den danske kong Valdemar Sejrs (1170–1241) hof i årene 1240–1241 og gengiver en sætning af kong Valdemar, som indeholder alle runerne (sprengd manns hök flyði tvvi boll), men tolkningen af den er ikke så ligetil. Ólafur hvítaskáld holdt skole i Stafholt i Borgarfjörður på Vestisland og underviste kommende præster, bl.a. i retorik. Måske har han ægget elevernes interesse for runeskrift, der også synes at have været brugt i andre nordiske lande på denne tid, jf. Rögnvaldur kalis strofe om hans ni idrætter, deriblandt bog(kunst) og runer, og runeindskriften om Víkleikur (‘Vigleg’), kong Hákon Hákonarsons marskal på øen Eyjanhelga (“Den Hellige Ø”) i september 1263.
Kilde: Magnus Olsen. De norröne runeinnskrifter, s. 104–105 i Nordisk kultur VI.

Lærdomssmule om Codex Runicus

I Den Arnamagnæanske Samling opbevares et særligt håndskrift på dansk, skrevet med runer, derfor ofte benævnt Codex Runicus. Håndskriftet har katalognummeret AM 28 8vo og er dateret til omkr. 1300. Det indeholder forskellige juridiske tekster, bl.a. Skånske Lov og Skånske Kirkelov og desuden nogle noder med teksten Drømte mig en drøm i nat, der regnes for en af de ældste, bevarede melodier til en verdslig tekst i Norden. Fra omtrent samme tid findes håndskrifter med andre af de danske landskabslove, fx med Jyske Lov, som ikke er skrevet med runer, men almindelig latinsk skrift, som i det hele blev benyttet.