Den Højes Ord (Hávamál)

Den Højes Ord (Hávamál) er et visdomsdigt på 164 strofer, der er lagt i guden Odins mund og findes bevaret i Codex Regius af eddadigtene (GKS 2365 4to). Selvom Den Højes Ord er nedskrevet som ét digt i Codex Regius, er det uvist, hvorvidt digtet har været et helstøbt værk fra begyndelsen, eller om skriveren hhv. redaktøren af Codex Regius har haft del i, at det nu fremtræder sådan.

Man har delt Den Højes Ord ind i fem dele efter indholdet:

1. Regler for og visdom om dagliglivet, formet i tankesprog (Gestaþáttur), str. 1–77.
2. Odins eksempel, tanker om kærlighed set fra mandens side, str. 78–110.
3. Odin videregiver sin lærdom til Loddfáfnir (Loddfáfnismál), str. 111–137.
4. Runeafsnittet, der beskriver, hvordan Odin fik sin visdom (Rúnatal), str. 138–145.
5. Trolddomsafsnittet, der opregner Odins trolddomskundskab (Ljóðatal), str. 146–164.

I str. 80 i Den Højes Ord tales der således om runerne:

Det vil erfares,
naar du forsker Runer,
som vi fik af Guder,
som Guder gjorde,
og farved Fimbultul,
tryggest er han, hvis han tier.

I runeafsnittet i Den Højes Ord, str. 138–145, fortælles om Odins ofring af sig selv og om runer:

Jeg ved, at jeg hang
i vindomsuste Træ
ni hele Nætter,
med Odden saaret,
viet Odin,
selv selve mig,
i det Træ,
som ingen ved,
af hvilken Rod det randt.

Brød gav de mig ikke,
ingen bød mig Drik,
ned saa jeg nu;
med et Raab tog jeg
Runerne op
og rev mig saa løs.

Ni kraftige Sange
fik jeg af den kloge Søn
af Bøltorn, Bestlas Far,
og en Drik jeg fik
af den dyre Mjød,
østes med Odrører.

Da blev jeg fyldt
med frodig Visdom,
fik Vækst og Veltrivsel;
Ord blev til Ord
og avled nye,
Værk blev til Værk
og virked nye.

Runer vil du finde
og raadte Stave,
helt store Stave,
dem farved Fimbultul,
dem Guder gjorde,
og Odin skar ind.

Odin blandt Aser,
og for Alver Daaen,
Dvalen for Dværges Flok,
Aasvin for Jætters Flok,
jeg skar selv somme.

Sig, om du riste kan?
sig, om du raade kan?
sig, om du farve kan?
sig, om du friste kan?
sig, om du bede kan?
sig, om du blote kan?
sig, om du sende kan?
sig, om du slagte kan?

Bedre paa Bøn spare
end med Blot ødsle,
altid skal Gave gældes,
bedre paa Send spare,
end med Slagt ødsle.
– – –
Odin skar Runer,
da ingen var til,
han hæved sig op,
hvor han atter kom.

Kilde: Den ældre Edda og Eddica Minora I. 1943. Martin Larsen (overs.). Str. 80, 138–145, s. 83, 92 f. Munksgaard: København.